I april 2026 er der flyttet nye beboere ind på Hvilhøj.
Vi har fået moskusænder – én han og tre hunner. Knud, Esmaralda, Josefine og Magda. En lille flok, som lige så stille er ved at vænne sig til livet her på gården.
De første par uger har de boet inde, så de kunne få ro til at falde til. Vi har brugt tiden på bare at være omkring dem, fodre dem og lære dem lidt at kende. Det er sjovt at se, hvordan de bliver mere modige dag for dag.
Her i start maj 2026 er de også begyndt at lægge æg, hvilket vi tager som et meget godt tegn på, at de er faldet godt til.
Vi har åbnet op til deres udeområde, så de selv kan gå på opdagelse, når de har lyst. Indtil videre holder de sig dog mest indenfor.
Og det er helt okay.
De skal nok komme ud, når de er klar. Vi har efterhånden lært, at tingene herude sjældent bliver bedre af at blive presset frem.
Ænderne er endnu et lille skridt i vores drøm om at skabe et mere selvforsynende liv her på Hvilhøj. Men de bidrager også bare med liv på gården. Små lyde, bevægelse og noget at stoppe op og kigge på midt i alle projekterne.
Vi glæder os til at følge dem videre og se dem blive mere og mere hjemme her hos os.
Update
Hele tiden bliver man klogere.
Som nævnt i et tidligere indlæg er vores tilgang præget af 'learning by doing'. Vi læser selvfølgelig en masse om de projekter vi går i gang med, men man kan ikke læse sig til alt på forhånd.
To af hun-ænderne lagde sig til at ruge - og de blev ved med at lægge æg. Så vi endte med at få 31 ællinger …og det kunne fint have blevet til flere.
Her er noget vi lige har lært - Ænder bliver ved med at lægge æg indtil deres rede er fyldt… Det vidste vi ikke da de begyndte at lægge.
Til ændernes bolig havde vi genanvendt hønsenes viterbolig i laden, hvor de havde en lang redekasse, så hønsene kunne lægge side om side.
Det duer ikke til ænder. Derfor måtte Anders liste en lille plade ind i redekassen for at indskrænke den. Men hold da op - alle 31 æg var befrugtede og klæggede ud omkring det samme tidspunkt.
Lige nu vokser de meget hurtigt, og jeg ærger mig over at jeg ikke fik taget et billede af dem første gang jeg så dem udenfor, fordi jeg havde ladet telefonen ligge indenfor - som så ofte.
Her i weekenden er ællingerne klare til at komme væk fra moren, og der har vi fundet et nyt hjem til en del af dem, da vi ikke desværre ikke har mulighed for at have så mange ænder lige nu.